Hjælp til Yemen

7. jan, 2020

Kalaallit Røde Korsiat  donerer kr. 50.000 til Røde Kors nødhjælpsarbejde i Yemen

Vi hører hver dag i pressen om krise og katastrofer rundt i verden, men én konflikt synes at være ude af syne. I Yemen har 80 procent af befolkningen brug for humanitær hjælp, og for mere end 10 millioner er behovet akut. FN erklærer  i 2019 situationen i Yemen som en af verdens værste humanitære kriser. Landsbestyrelsen i Kalaallit Røde Korsiat har derfor besluttet sig for støtte op om hjælpearbejdet i Yemen.

 Fire års krig i Yemen har medført store økonomiske og politiske problemer i Yemen, som har været plaget af fattigdom i mange år. Utallige bombardementer fra hav, luft og vand har ødelagt sundhedssystemet, hvilket har katastrofale konsekvenser for den civile befolkning.

Mange læger og sygeplejersker er flygtet og kun 51 % af sundhedsvæsenets faciliteter er i anvendelse. Sygdomme som mæslinger, difteri og skoldkopper er kommet tilbage og underernæring har været stigende indenfor de sidste 5 år. Røde Kors sørger for mad, giver hospitaler og sundhedsklinikker medicin og tilbyder lægehjælp til mennesker på begge sider af konflikten.

 Kalaallit Røde Korsiat vælger hvert år at støtte humanitære indsatser uden for Grønland. Det kan være svært at vælge, når mange steder har så stort behov, men behovene i Yemen er så store, at det giver rigtig god mening at støtte dem i denne svære tid. Kalaallit Røde Korsiat samarbejder med Røde Kors i Danmark og Røde Kors i Yemen for at midlerne kan nå ud til mad, medicin og lægehjælp.

Fakta om Yemen

  • Yemen ligger på den arabiske halvø,
  • Yemen er en arabisk republik, hvor sproget er arabisk
  • Areal 527,970 Km2 med 2000 km kystlinje
  • Befolkning på omkring 30 millioner

Ifølge UMOCHA*

  • Er der omkring 19,7 millioner mennesker i Yemen som mangler adgang til sundhedsydelser
  • 3,2 millioner kvinder og børn er akut underernærede

*Fn’s sekretariat, med ansvar for at samle humanitære aktører for at sikre en sammenhængende reaktion på nødsituationer

KRK donerer 50.000 kr. til Nepal
KRK donerer 50.000 kr. til Nepal

Over 5000 meldt dræbt efter jordskælvet i KatmanduKalaallit Røde Korsiats landsbestyrelse har besluttet øjeblikkeligt at donere kr. 50.000 fra foreningens katastrofefond til Røde Kors...

Læs mere

Bliv frivillig

Bliv medlem

Vælg mellem: