Bliv instruktør i psykisk førstehjælp

I Kalaallit Røde Korsiat mener vi, at alle kan hjælpe alle, da dét at anerkende, lytte og give nærvær og omsorg er almenmenneskelige ressourcer, der blot skal aktiveres.

Kalaallit Røde Korsiat ønsker med kurserne – og det man kunne kalde den psykiske tyngdelov – at lade anerkendelse, opmærksomhed, nærvær og omsorg fra pårørende og netværk, være faktorer der hjælper mennesker bedst i forbindelse med en traumatisk krise.

Formål

Formålet med kursus er at give deltagerne den viden, de færdigheder og holdninger, der gør stand til at virke som instruktører overfor voksne kollegaer der kommer i kontakt med personer med sorg, stress- og krisereaktioner. 

Som en del af kurserne indgår den vanskelige samtale, hvor udgangspunktet er kursisternes egne oplevelser. Derved får kursisten et nyttigt redskab når han står over for en person der har behov for psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte.

 

Mål

Ved uddannelsens afslutning skal deltageren have udvidet kendskab til:

  • Grundlæggende viden omkring stress- og kriseteori
  • De fysiologiske påvirkninger ved stress og krise
  • De etiske principper for samtale med mennesker i krise

Samt have udvidet forståelse for:

  • Krisers indhold og forløb
  • Behov for andre henvisninger

Deltagerne skal efterfølgende kunne anvende- og undervise i forløbet af en Stress og Krisesamtale.

Tidsperspektiv

Kurset afholdes over 3 dage fra den 23. september til den 25. september 2024 á 8 timer pr dag.

 

Deltagerforudsætninger

Et basalt kendskab til krise og stress teori samt erfaring med samme i forbindelse med erhverv.

(fx sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, brandmand, portørredder o.l.)

 

Antal deltagere på kurset: 12-16

Der udleveres bevis.

 

Økonomi

Prisen for kurset er kr. 15.000 inkl. materialer og forplejning under kurset.

Den enkelte kursist eller arbejdsgiver afholder rejse og opholdsudgifter.

Ved kurser uden for Nuuk, afholder bestilleren instruktørens rejse og opholdsudgifter.