Kalaallit Røde Korsiat organiserer Corona-hjælpenetværk

3. apr, 2020

I krisetider som nu er det vigtigt, at vi står sammen og hjælper hinanden. Det er folk allerede godt i gang med. Denne medmenneskelighed viser sig f.eks. i facebookopslag, hvor folk efterspørger eller tilbyder hjælp til indkøb til folk i karantæne.
Disse gode initiativer vil Kalaallit Røde Kors gerne støtte op om og samtidigt være med til at sikre, at alle, der har behov for hjælp, kan få det. Derfor har Kalaallit Røde Korsiat iværksat et hjælpernetværk hvor frivillige forbindes med mennesker der har brug for hjælp.

Kalaallit Røde Korsiat og ungdomsafdelingen INUA starter med at udvikle hjælpenetværket i Nuuk, men har allerede frivillige i byerne Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq som forbereder sig, hvis behovet viser sig der.

Er du i Nuuk og har brug for hjælp?

Vi hjælper udsatte borgere, der er isoleret i deres hjem. Det kan især være ældre, kronisk syge eller andre med svækket immunforsvar, der er særligt sårbare over for virussen. For dem kan COVID-19 være ekstra livstruende. De kan ikke selv klare deres daglige gøremål som at handle ind, hente medicin eller andre praktiske ting og mangler netværk til at hjælpe sig. Derfor har de brug for hjælp udefra.
Er du i Nuuk og har brug for hjælp, så kan du skrive til ikiuutta@krk.gl, eller ringe på 232544 i hverdagene mellem kl. 13-15. Så vil du blive tilknyttet en hjælper.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Hvis du har lyst til at hjælpe – enten med at koordinere netværket eller praktiske gøremål for en medborger, så kontakt Kalaallit Røde Korsiat på ikiuutta@krk.gl, eller telefon 232544 i hverdagene mellem kl. 13-15
Er du en virksomhed, som har lyst til at bidrage til netværket med frivillige hænder eller donationer, så kan du skrive til ikiuutta@krk.gl eller ringe til landskontoret på 321800.

Formanden for Kalaallit Røde Korsiat Christina Tønder Bell udtaler
”Det er ikke første gang, vi oplever at vi som samfund står sammen i krisetider, og at vi er klar til at hjælpe dem, der har behovet. Medmenneskeligheden og samhørigheden er stærk i vores samfund. Kalaallit Røde Korsiat vil rigtigt gerne støtte op om allerede eksisterende initiativer samt brede det ud til endnu flere. Den koordinerende rolle ligger naturligt til os og derfor har vi etableret hjælpernetværket.”

Prisen som året førstehjælper 2021
Prisen som året førstehjælper 2021

Kalaallit Røde Korsiat ́s vision er at hver 2. i Grønland kan yde førstehjælp. Dette er utrolig vigtigt i et samfund, hvor der kan være langt til professionel hjælp og hvor hurtig kompetent handling...

Læs mere
Generalforsamling i Nuuk Lokalafdeling
Generalforsamling i Nuuk Lokalafdeling

Nuuk lokalafdeling indkalder herved til generalforsamling Onsdag, den 24. februar 2021 kl. 17.00 i Imaneq 41, mødelokale Dagsorden:• Valg af dirigent• Beretning om afdelingens virksomhed• Regnskab...

Læs mere
Kalaallit Røde Korsiat 28 år!
Kalaallit Røde Korsiat 28 år!

Den 5. september fejrer vi fødselsdag og sætter fokus på vores arbejde og det fortsatte behov for sociale aktiviteter i Grønland og humanitære indsatser i verden. Kalaallit Røde Korsiat blev stiftet...

Læs mere

Bliv frivillig

Bliv medlem

Vælg mellem: