KRK starter landsindsamling til Nepal

Flere end 7.000 er meldt dræbt efter jordskælvet i Katmandu

Røde Kors giver førstehjælp og husly til flere tusinde mennesker. Massiv regn besværliggør arbejdet, og der kæmpes for at nå ud til de fjerntliggende landsbyer
Røde Kors i Danmark har nu bidraget med mere end 10 mio. kr. til hjælpen til de berørte efter lørdagens jordskælv i Nepal.

nepal_branding_page

Kalaallit Røde Korsiat har indtil nu doneret i alt kr. 100.000, men vi vil gerne gøre endnu mere.
Derfor starter KRK i dag en landsindsamling til fordel for Røde Kors hjælpearbejdet i Nepal.
Tele Grønland har givet tilsagn om at iværksætte en SMS indsamling og KNR vil uden betaling reklamere for indsamlingen i den næste måned.
Vores erfaring med landsindsamlinger til katastrofer er, at man i Grønland har en stor vilje til at hjælpe andre mennesker i nød. Og det er vores håb at det også vil gøre sig gældende nu.
Vores opfordring til alle i Grønland er derfor:
Støt indsamlingen nu. Det er aldrig for sent at hjælpe andre i nød og selv et lille bidrag har stor betydning

 

Situationen i Katmandu-dalen lige nu
Flere end 7.000 mennesker er meldt dræbt, bygninger er styrtet sammen, vejene er ufremkommelige og telefonnettet er ustabilt. Imens rednings- og eftersøgningsarbejdet fortsætter, sørger Røde Kors frivillige også for, at de over 13.000 sårede får førstehjælp, køkkenudstyr og hygiejnepakker.

Røde Kors frivillige arbejder i disse dage også hårdt for at nå ud til alle dem, der bor i byer og områder tættest på epicentret. Områderne er svære at nå, fordi vejene er ødelagte.

 

Røde Kors i Katmandu forberedte på jordskælvet
Røde Kors var forberedt på situationen. De sidste par år er der uddannet 10.000 lokale frivillige i Nepal til at håndtere jordskælvskatastrofer, ved dels at yde førstehjælp til sårede og livstruede og dels at søge efter overlevende i murbrokkerne.
Røde Kors har et lokalt lager af forsyninger til 40.000 mennesker i form af tæpper, køkkengrej og presenninger, som deles ud til de berørte.

Landsindsamlingen kører frem til d. 30.06.15

FRIVILLIG_UP

MEDLEM_UP

 

 

Besøg os på facebook

FB_KNAP

 

Besøg Dansk Røde kors

DRK_KNAP

DET GØR RØDE KORS I NEPAL

 

nepal1Det multilaterale spor:
Det vil sige støtte til forbundet for den indsats de gør. Forbundet fokuserer på vand og sanitet, sundhed (felthospital) og shelter/husly. Røde Kors har afgivet i alt 5 delegater til forbundet. Tre arbejder med distribution af nødhjælp. I første række er der tale om distribution af NFI’s – det vil sige presenninger, byggematerialer, køkkengrej mv. Der er kommet gang i distributionen, men der har været store logistiske vanskeligheder og følgelig forsinkelser.
To delegater arbejder som logistikere og har ansvaret for modtag af forsyninger i lufthavnen i Kathmandu.
Røde Kors i Danmark har bidraget med en million kroner til forbundets arbejde samt omkostninger for delegater med udstyr. Samlet set vil omkostningerne for delegater og udstyr nærme sig et sig et beløb på kr. tre millioner før vi afslutter det spor.

Det bilaterale spor:
Det vil sige at Røde Kors i direkte samarbejde med Nepalesisk Røde Kors har startet et større projekt i byen Lamjung der ligger 5 timers kørsel nordvest for Kathmandu. Tæt på EPI centeret for det første jordskælv den 25. april.
Projektet vil hjælpe 2.000 familier der har mistet alt med at få genrejst sine huse. Projektet har et budget på ca kr. 10 millioner og vi har behov for flere penge. Målet er at hjælpe disse familier med at få et bedre hus, og hvor der skal være mindst et rom der er tørt, varmt og sikkert. Det er vigtigt at bygge således at man kan være trygge næste gang der kommer et jordskælv. Der er tale om enkle, men gode løsninger.