PRESSEMEDDELELSE

10. mar, 2022

Kalaallit Røde Korsiat landsindsamling for krigsofrene i Ukraine

Invasionen i Ukraine betyder at millioner af mennesker har mistet familie, hjem og alt det de kender som deres dagligdag. Røde Kors nødhjælpsarbejdere er allerede i gang og fortsætter hjælpearbejdet i Ukraine – og bliver, så længe der er brug for hjælpen.
Røde Kors yder førstehjælp, uddeler mad og drikke samt leverer hospitalsudstyr i Ukraine. Behovet er enormt.

Hver en krone i denne indsamling går ubeskåret til Røde kors hjælpearbejde i Ukraine hvor børn og voksne har brug for hjælp.

Støt med et valgfrit beløb på kontonummer 6471-1589609

Hvorfor skal vi hjælpe og sende penge til Ukraine ?

Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig del af den internationale hjælpeorganisation Røde Kors som er tilstede i 192 lande og har 13 millioner frivillige rundt om i verden.

Det var Henri Dunant, grundlæggeren af Røde Kors, som fik gennemført at der I Geneve-konventionen blev beskrevet at krigsførende ikke må angribe humanitære hjælpeorganisationer direkte og at krigsofre skal modtage nødhjælp.
Grundstenen til verdens største humanitære organisation var en ganske enkel idé. At skabe en international, neutral organisation, som kan lindre menneskelig lidelse og nød uanset religion, nationalitet og politisk ståsted. En organisation, som kan arbejde neutralt midt i krigen.
Siden har Røde Kors udviklet sig og er vokset i størrelse og betydning, men grundideen er den samme.

Alle Røde Kors afdelinger er forpligtiget til at arbejde efter 7 principper der handler om medmenneskelighed, upartiskhed og udover genbrugsbutikker, julehjælp og førstehjælp, så hjælper Røde Kors ofrene når der er sket natur/katastrofer og ofrene i en krig.
Det er sådan Røde Kors arbejder, man hjælper hinanden uanset hvilket land man kommer fra og hvilket sprog man taler.
Det er et fantastisk og uundværligt koncept.
Det er blandt andet derfor at Røde Kors er tilstede så mange steder i verden, fordi Røde Kors principperne anerkendes og Røde Kors arbejde respekteres fordi der er behov for det – hvem skal ellers hjælpe de mennesker som bliver ramt?

Efter flodbølgen i Nugaatsiaq indsamlede Kalaallit Røde Korsiat 1.8 millioner kroner som blev brugt på hjælp til de ramte familier i form af rejser, møbler og psykologhjælp.
Heraf kom 1.1 million fra Dansk Røde Kors, Færøsk Røde Kors og en række danske firmaer og fonde. Derudover gav en fond udenfor Grønland 1 million kroner til indkøb af nyt fangstudstyr. Det beløb er ikke medregnet i de 1.8 millioner kroner.

Det kunne blive os her i Grønland der igen en dag fik brug for hjælp.

Kom så Grønland – Giv lidt og få meget tilbage. Her kan vi som et selvstændigt Grønland vise at vi også hjælper vores medmennesker i verden i nød, ved at vi allesammen giver et valgfrit beløb vil det til sammen blive et større beløb som kan hjælpe børn og voksne i Ukraine. For eksempel er 210 kroner nok til mad i en måned til et barn.

Bliv frivillig

Bliv medlem

Vælg mellem: