Prisen som året førstehjælper 2021

11. jan, 2022

Kalaallit Røde Korsiat ́s vision er at hver 2. i Grønland kan yde førstehjælp. Dette er utrolig vigtigt i et samfund, hvor der kan være langt til professionel hjælp og hvor hurtig kompetent handling kan redde liv. Derfor har Kalaallit Røde Korsiat besluttet at organisationen hvert år kan udnævne årets førstehjælper og tildele en pris på kr. 10.000,-

Prisen, æren og et pengebeløb som årets førstehjælper for 2021 gives til én person.

Årets førstehjælper var den 8. juli 2021 på udflugt med sin mand og deres 4 årige barnebarn i deres jolle i Niaqornaarsuk fjorden, Qarlutooq, nærmere Puersu. Puersu ligger omkring 70 kilometer fra Niaqornaarsuk.

På et tidspunkt under turen faldt ægtefællen, Aqqalu Søholm, pludseligt om med hjertestop. Efterfølgende uden tøven begyndte den indstillede straks at yde livreddende førstehjælp.

Efter genoplivningen sejlede årets førstehjælper 2021 sin mand og deres 4 årige barnebarn ca. 70 kilometer til Niaqornaarsuk i jolle, hvorfra Aqqalu Søholm blev evakueret til Aasiaat sygehus og efterfølgende til Rigshospitalet i Danmark, hvor han fik indopereret en pacemaker.

Formanden for førstehjælpsrådet Julie S. Bendtsen begrunder udvælgelsen således:

” Vi har valgt at hædre årets førstehjælper 2021 med førstehjælperprisen på kr. 10.000,- Dette er baseret på at årets førstehjælper 2021 bevarede overblikket, var hurtig, med relevant og handlekraftig førstehjælp gjorde en stor forskel for at redde liv og udefra oplysningerne der er indkommet er det udvalgets klare overbevisning om, at det var takket være hurtig livreddende førstehjælp der har reddet Aqqalu Søholms liv.

Førstehjælpsudvalget ønsker derved at anerkende den indstillede og motivere andre til at kunne og yde førstehjælp. Det er utrolig vigtigt at alle borgere i forskellige aldersgrupper i vortsamfund kender til førstehjælp og kan yde en vigtig og handlekraftig indsats når ulykken er ude.”

Det er en ære for Kalaallit Røde Korsiat, at kunne give prisen som Årets Førstehjælper 2021 til Agnethe J. Søholm fra Niaqornaarsuk.

Agnethe J. Søholm har ønsket, at følgende bliver nævnt: ”Jeg vil gerne sige mange tak til Kalaallit Røde Korsiat for, at have fået lov til at tilegne mig værktøjer for, at kunne yde førstehjælp når som helst og hvor som helst – Jeg vil ligeledes tak sige mine forældre for, at have haft mig med ude i naturen fra barns ben af og derved lært mig, at tage et ansvar uanset en situations beskaffenhed” – Venligste hilsner Agnethe J. Søholm.

Prisen er tildelt Agnethe J. Søholm og kan som følge af de geografiske afstande og Covid restriktionerne ikke tildeles fysisk. Diplom postsendes, beløbet udbetales og hele tildelingen er foregået elektronisk.

Bliv instruktør i psykisk førstehjælp
Bliv instruktør i psykisk førstehjælp

Bliv instruktør i psykisk førstehjælp Kalaallit Røde Korsiat har siden 1993 været eneste udbyder af førstehjælpsuddannelse i Grønland.Det drejer sig både om udvikling af undervisningsmaterialer,...

Læs mere
Hjælp til Yemen
Hjælp til Yemen

Kalaallit Røde Korsiat  donerer kr. 50.000 til Røde Kors nødhjælpsarbejde i Yemen Vi hører hver dag i pressen om krise og katastrofer rundt i verden, men én konflikt synes at være ude af syne....

Læs mere
Sårbarhedsanalyse
Sårbarhedsanalyse

Et af resultaterne fra en undersøgelse om befolkningens syn på udsatte grupper viser, at det er børnefamilier der vurderes til at være de mest udsatte. Flertallet i befolkningen mener også, at det er ens egen skyld hvis man er arbejdsløs eller er misbruger.

Læs mere

Bliv frivillig

Bliv medlem

Vælg mellem: